- maj 1993 udsendte Københavns politidirektør Poul Eefsen en redegørelse over politiets håndtering af 18. maj-urolighederne. Rapporten er bemærkelsesværdig kort, og en række væsentlige episoder er direkte undladt. I rapporten er de 3 skudepisoder reduceret til en enkel, og denne fremstilles som at politiet havde 10-12 sårede betjente, var faldet i et baghold på Fælledvej, og derfor havde været tvunget til at skyde varselsskud. Alligevel kommer Poul Eefsen til at afsløre sin egen løgn, da han i rapporten spørger: "Hvorfor kom det så vidt, at varselsskud ikke var nok?".
Justitsminister Erling Olsen og flere politikere i Folketinget stillede sig tilfredse med Poul Eefsens rapport. Men efter tv-optagelser fra bl.a. TV STOP og Vesterbro Lokal-TV kunne dokumentere, at der var tale om hele tre skudepisoder, steg presset på justitsminister Erling Olsen - både fra medierne, fra tidligere justitsminister Ole Espersen og fra partiets retspolitiske ordfører Dorte Bennedsen. Samtidig truede formanden for det københavnske lokalnævn,der skulle undersøge politiklagesager, SF'eren Tom Ahlberg, med at nævnet ville gennemføre sin egen undersøgelse, når regeringen nu ikke ville.
Indslag fra TV STOPs eftermiddagsmagasin STOP ½ - Uge 4, 1994 (CC) by-nc. Videoen er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 2.0 Generisk Licens.