1 CAndida hviler j Hierte-kiær Giæmme, Som Diamanten indsluttet j guld. Candida hâr j mit hjerte sit Hiemme, Oc som en Perle j støven fordult. Veneris søn Deilig oc Skiøn, Giør det saaledes, min Tanke faaer Bøn.

2 Sød er dog Skyggen for Manden paa Veie, Ynskelig hvile for Storm under Træ, Barnet i Vuggen hâr søvne-sød leie Venskab giør Møie, men Brystet giør Læ. Viintræ med Stang Giør Drue-Fang. Yndig oc deilig er Candidæ Gang.

3 Se mig, naar Vaaren tâer Sommergrøn Trøie, Luften afkaster sit Jsegraae Skiørt, Himlen med skyer besmykket til nøie, Mulden med grønne Jordklæde i ført. Fuglen gaar hen, Tâer sig en Ven, Eene jeg, Candida! sidder igien.

4 Seer jeg til Floder, oc Bølgeblaae Flammer, Hver af Jndbyggerne leeger med sin. Ser Jeg til Dyrenes løvklædde Kammer: Een tager denne, Een anden tâer Hin. Jeg seer vel til Paa artig Spil, Ak, Jeg j Busken maae ligge dog stil.

5 Liflig music-sang Jeg allesteds hører Oc resonerende Echo ved Strand. Qvinten paa Luthen den Nattergal rører, Droßelen er ved tenoren opvant. Rørdrummens hvas, Giør brummen-baß. Stillizen flittig slaaer alten på Paß.

6 Artig paa Stemmer [den qvidderhaab] bøier, Mage oc Mage der dandser oc ved. Een til den anden j Dandsen sig føier. Hinden oc Hiorthen der holder geleed. Ak! yndig Roe, J Tanker boe! Lad ej min Fiende dit Hierte omsnoe.

7 Strømme begyndte af Huule-klar Øye Hastig at stride paa falmende Kind. Ak! Har man faaet hver Lige til Nøye: Raaen sin Mage og Hiorten sin Hind. Venus, min skat, Hvor er det fat, Men Du din Tiener har ingen tilladt?

8 Straks da fremtraade af Elskovens telte Candida deylig, som Graaden afbrød, Glædet mit Hierte og Sorgen afvælte, Dog melancholiske Tanker indskød. Udi mit sind Trænget sig ind, Hun var mig bædre, end Hiorten sin Hind.

9 Klar, som Demanten, var Smile-Kiær Øye, Hvid, som Christallen var deyligste Kind; Sukkersød Tale mit Hierte mon bøye, Yndig Fagter betragter mit Sind. Hierte-kiær Gavn I Venne-Favn; Udi mit Hierte begraves dit Navn.

10 Thi paa din Tale er Himmel-sæd Melske, Mit paa din Læpe er Rose og Rips, At du din Tiener af Hiertet vil elske, Kan jeg vel skue af Brystets hvid Gips. O Hierte Møe For Dig at døe Gierne jeg vilde i Salte-blaa Søe.

11 Himmelblaa Hvelving har Stierner ey flere, End Du har Dyder, min Dukke, min Raae; Hvad vil din Tiener da meere begiære, End Dig at nyde og eengang at faae? Venus snart kom, Luk op din bom, Flye mig i Candidæ Hierte lit Rum.

12 Lad mig nu være Din Tiener i Tanke, Candida, Eene mit kiæreste Maal; Jeg igien venlig vil Støven opsanke Efter min Vennistes raske Food-saal. Kiæreste Deel Elskelig Siæl! Yndigste Dukke, af Hiertet Farvel!