Langt ifra stadens porte bagved de golde moer langt ud paa Tripolis sletter lever en eneboer.

Hans læber er smalle og strænge - ingen har seet dem smile. Hans øine er store og kloge, aldrig de lukkes til hvile.

Han kjender til al den visdom, som nogentid mennesker lærte. Hans øine har gjennemskuet al livets dunkleste smerte.