Du bølge blaa, som bar mit sind i sol og vind! Du bølge blaa, som var mit sind! Nu falder stille mørket paa. Vælt nu, min bølge, tung og graa, i natten ind!

Løs dig i skum! Saa lukker sig det store hav tæt som en grav og speiler nat og stjerners rum.

Skyl nu, min bølge, tung og graa, i ensomhetens kulde ind! Smelt sammen med de andre smaa! Brist og forgaa! . . . Jeg var en bølge ung og blaa i sol og vind -

Snart er vi hav i stjerners skin.

   De blikker ned
   fra evighet
   og vugger i det øde vand
   sin kolde brand.
   
   Slep dig, min bølge, tung og graa,
   i evigheten ind!